Vælg en side

Tiraspol i Transnistrien (Moldova)All Exclusive Travels logo - Tvernoe Travel Group

Tiraspol i Transnistrien - All Exclusive Travel

Tiraspol i Transnistrien (Moldova)

Når man krydser grænsen mellem Moldova og den lille selvudråbte stat Transnistrien på den østlige bred af Dnestrfloden, får man hurtigt fornemmelsen af at være trådt tilbage i Sovjetunionen – Og så alligevel ikke helt.

Transnistrien, som er lidt større end Fyn, er et meget specielt sted og nærmest komplet ukendt for omverdenen. Transnistrien erklærede uafhængighed i 1990, da den overvejende russisk orienterede befolkningen frygtede at blive indlemmet i et nyt Storrumænien sammen med Moldova, som, af historiske årsager, straks efter Sovjetunionens fald rettede blikket mod netop Rumænien.

Transnistrien beskyttes af Rusland, men det er kun de tre andre ikke-anerkendte nationer fra det gamle Sovjet – Abkhasien (Officielt en del af Georgien), Syd-Ossettien (Officielt en del af Georgien) og Nagorno-Karabakh (Officielt en del af Aserbajdsjan), som anerkender Transnistrien.

Lenin, hammer og segl

I størstedelen af det tidligere Sovjetunionen har man gjort meget ud af at distancere sig fra den kommunistiske fortid og fjernet de fleste visuelle symboler fra det offentlige rum.

Når man rejser rundt i Transnistrien og især i hovedstaden Tiraspol er den sovjetiske arv endog meget tydelig, med monstrøs og funktionel arkitektur, Leninstatuer i alle afskygninger, Store monumentale mosaikker, som hædrer det arbejdende folk og mindesmærker i form af tanks og jagerfly, Wall of honour, Gagarin Avenue osv. osv.

Transnistrien har sit eget flag, som stadig bærer hammer og segl, sin egen valuta – Transnistriske Rubler, sine egne nummerplader, sin egen regering osv. osv. – Alligevel har en stor del af befolkningen både moldovisk og rumænsk pas, ligesom der i dagligdagen blandt almindelige mennesker hersker en afslappet og pragmatisk holdning til nabolandet Moldova.

Hvis du ønsker en særlig fascinerende oplevelse, så bør du besøge Tiraspol den 9. maj, hvor Sovjetunionens faldne i 2. verdenskrig mindes med parader og et gigantisk menneskeopbud, bærende på lige dele sovjetiske, russiske og transnistriske flag og billeder af faldne slægtninge.

Sheriffen og de voldsomme kontraster

Tiraspols sovjetinspirerede ånd med gamle Volgaer og Ladaer fra 70´erne der passerer den kæmpemæssige Leninstatue i granit på den brede boulevard foran parlamentet, står i voldsom kontrast til en åbenlyst udbredt paralleløkonomi med dyre europæiske biler i den absolutte luksusklasse, strøgforretninger med internationale brands, trendy caféer og yderst velklædte unge mennesker med den nyeste smartphone.

Snakker man med de unge mennesker på caféerne i Tiraspol, får man hurtigt fornemmelsen af, at det er forældregenerationen, som holder fast i det gamle image. 

Noget af det første man ser, når man ankommer til Tiraspol er Sheriff Stadium. Et super moderne fodboldanlæg som er hjemmebane for FC Sheriff, tidligere FC Tiraspol. Klubben, stadium, praktisk talt alle tankstationer og supermarkeder i Transnistrien samt en hel del landbrugsareal ejes af den samme mand med tilnavnet Sheriffen – En tidligere KGB-officer, som ganske åbenlyst ikke nærer ambition om at vende tilbage til Sovjettiden.

Læs mere om hvordan Tvernø Travel Group arrangerer individuelle rejser og rejser med kant.All Exclusive Travels logo - Tvernoe Travel Group

All Exclusive Travel

Old Dongola, Sudan - All Exclusive Travel

Balkanrejser

Rila Monastery, Bulgarien - Balkanrejser

Happy Lama Travel

Cordillera Huayhuash, Peru - Happy Lama Travel

Silkevejsrejser

Pamir Highway, Tadsjikistan - Silkevejsrejser

Grupperejser

Grupperejser med dansk rejseleder - Tvernø Travel Group
Rejsegarantifonden #1940