Velkommen til Silkevejsrejser
Silkevejsrejser – Din Silkevejsspecialist
Silkevejsrejser arrangerer individuelle rejser, temarejser og grupperejser med kant langs hele den klassiske Silkevej fra Kina og Mongoliet i øst helt til Tyrkiet i vest.
Der er mange rigtig store højdepunkter langs Silkevejen, hvor i sær Usbekistans kendte silkevejsbyer med sagnomspundne Samarkand i spidsen af mange fejlagtigt udråbes til at være selve Silkevejen.
For hvert højdepunkt er der imidlertid mindst 100 nærmest uopdagede, men ikke mindre spektakulære oplevelser, som du har praktisk talt for dig selv.
Krydderier og te blev til sølv og guld
Ifølge legenden sad en kinesisk prinsesse i fordums tid og drak te under et morbærtræ, da en silkesommerfugls puppe pludselig faldt i tekoppen og gik i opløsning. Således blev silketråden opdaget og Silkevejen en realitet.
Silke fra Kina har givet Silkevejen sit navn, selvom handelsruten har haft mange forskellige eksotiske varer helt fra Kina i øst til Middelhavsområdet i vest. Varer som te, porcelæn, krydderier og papir blev handlet fra Kina og mod vest, mens rav, safran, ferskner, meloner, vin, sølv og guld fra Europa gik den modsatte vej.
Silkevejen blev betrådt af karavaner med op til 1000 dromedarer gennem hele 1500 år. Handelsruten start bliver oftest dateret til 132 f.kr., men har formentlig eksisteret tusind år tidligere. Silkevejen var dog alt andet end én enkelt vej, men et kæmpe netværk af forgrenede veje fra Kina og Mongoliet til Tyrkiet, Den Arabiske Halvø, Egypten og Det Indiske Subkontinent.
Oversete perler langs vejen af silke
Landene, områderne og byerne langs den gamle silkevej er i mange år blevet overset, men disse historiske steder, betrådt af personer som Djengis Khan, Alexander den Store, Marco Polo og Timur Lenk, er intet mindre end eventyrlige områder, som perler på Silkevejens lange rute fra øst til vest.
Blandt silkevejens mange gamle handelsbyer findes bl.a. Samarkand i Usbekistan, Osh i Kirgisistan, Bam, Yazd og Ishafan i Iran, Kashgar og Urumqi i Kina og Karakorum i Mongoliet.
I Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav findes de tre lande Armenien, Aserbadsjan og Georgien med handelsbyerne Yerevan, Baku og Tbilisi der alle har været en del af Silkevejens net af hoved- og biveje.
Søvejen overtog Silkevejen
Silkevejens dage var ved at være ovre, da søvejen fra Europa til Asien blev kortlagt af Vasco da Gama i 1271-1293. Skibenes lastrum kunne indeholde langt flere varer, end karavanerne kunne transportere og i det 16. århundrede havde søvejen overtaget Silkevejen.
I dag har Silkevejen mistet en stor del af sin handelsmæssige betydning, men arven efter Silkevejen og dens storhedstid kan stadig opleves i de ældgamle karavanebyer.
Rejs fra det gamle Konstatinopel til det vestlige Kina
Silkevejsrejser tilbyder oplevelser langs hele Silkevejen helt fra Istanbul i Tyrkiet til Xian i det vestlige Kina. En ofte yndet rejsevej er Pamir Highway der går igennem Tadsjikistan og Kirgisistan, og følger en del af den oprindelige Silkevej. Hovedvejen gennem Pamirbjergene er en af verdens vildeste og ikke mindst afsides beliggende veje, med udsigt til en fantastisk natur, fra gold ørken til spidse, sneklædte bjerge.
Arabisk, russisk og orientalsk kultur
Usbekistan er et af de mange spændende lande langs Silkevejen, der bl.a. gemmer på velbevaret, smuk og historisk arkitektur, der giver et indtryk af landets rødder til både den arabiske, russiske og orientalske kultur. Særligt kan det opleves i de gamle karavanebyer Shakhrisabz, Bukhara, Khiva og Samarkand, der alle har betagende mausoleer og madrasaer.
Wakhan Corridor
Et andet intet mindre end betagende område langs Silkevejen er Wakhan Valley. I den 20-60 km brede dal løber floden Amu Darja, som også kaldes Panj, der er naturlig grænse mellem Afghanistan og Tadsjikistan. På den ene side tårner Pamirbjergene sig op, og på den anden side ligger bjergkæden Hindu Kush som en hvid kæmpe der danner grænse til Pakistan.
Amu Darja/Panjfloden er navnet på den sagnomspundne Oxus som Alexander Den Store gjorde berømt.
Læs mere om hvordan Tvernø Travel Group arrangerer individuelle rejser og rejser med kant.