Velkommen til Tvernø Travel Group

Velkommen til Tvernø Travel Group
Vi drejer til venstre, hvor andre fortsætter lige ud!
Tvernø Travel Group arrangerer rejser med kant til en masse spændende lande rundt om i verden, som vi selv har en stærk fascination af i primært Sydamerika, Langs Silkevejen og på Balkan.
Jeg kom i 2007 hjem fra en rejse i Peru med en idé. Ideen hed Happy Lama Travel og gik ud på at arrangere individuelle rejser i Peru på en måde, så den rejsende selv havde maksimal indflydelse på rejsens indhold, varighed og budget.
Det har udviklet sig siden opstarten i 2007 og vi arrangerer nu rejser i ca. 50 lande og territorier efter samme fleksible model med fire specialiserede rejsebrands – All Exclusive Travel, Balkanrejser, Happy Lama Travel og Silkevejsrejser. Alle fire rejsebrands er registreret i Rejsegarantifonden med registreringsnummer 1940.
“Old School” men nytænkende rejsebureau
Tvernø Travel Group er stadig og skal altid være en stærkt passionsdrevet virksomhed.
Tvernø Travel Group er stolte af, og bevidste om, at være et ”old school”, men nytænkende rejsebureau med kant, baseret på helt elementære værdier som gensidig tillid, ligeværdig dialog, kvalitetsbevidsthed, grundighed og helt almindelig ordentlighed.
Vi vægter derfor egen destinationsresearch, personlig dialog og behovsafklaring højere end hurtige digitale selvbetjeningsløsninger, sociale medier og tvivlsomme partnerskaber.
Netop derfor har vi mange trofaste og eventyrlystne gæster, som har rejst med os adskillige gange siden 2007, hvor ideen til vores første rejsebureau Happy Lama Travel opstod, nogle endda flere gange årligt.
Mindre rejsebureau
Tvernø Travel Group er et mindre rejsebureau, som heldigvis ikke er afhængig af volumen. Derfor bliver du aldrig blot et nummer i køen. Vi mødes tit af forestillinger om at små rejsebureauer er mere sårbare end store rejsebureauer. Intet kan være mere forkert. Det er der mange eksempler på. Tvernø Travel Group har da også på mange parametre langt bedre økonomiske nøgletal end mange store rejsebureauer.
Det kan lade sig gøre, fordi vi har en trimmet organisation og vi ikke er afhængige af store kapacitetsomkostninger som løn og husleje, ligesom vi heller ikke anvender mange ressourcer på markedsføring, da vi er så priviligerede, at vores gæster gerne kommer igen og i høj grad henviser andre til os. Det er vi selvfølgelig både professionelt stolte af og taknemmelige for.
Engagement og viden
Tvernø Travel Group arrangerer rejser med kant oftest i områder af verden, hvor infrastrukturen er tæt på ikke eksisterende. Det er tidskrævende, kræver et godt netværk og er underlagt almindelige markedsmekanismer som udbud og efterspørgsel.
Det kan nogle gange være vanskeligt at forstå hvorfor nogle ydelser i lande, som betragtes som fattige, er dyre, men hvis der kun er en bil til rådighed og ti som ønsker at leje den, så stiger prisen, uanset hvor i verden du bevæger dig hen.
Tvernø Travel Group konkurrerer derfor ikke på pris, da vi godt ved, hvad oplevelser med kant koster ude i verdens mindre turistede afkroge, så hvis prisen er dit væsentligste parameter for valg af rejsebureau, så er det ikke sikkert at vi kan hjælpe dig.
Er du derimod nysgerrig på rejseoplevelser med kant arrangeret med passion, så vil vi meget gerne gennem personlig dialog og behovsafklaring hjælpe med at opfylde dine rejsedrømme, så din rejse bliver enestående.
Specialister i kompliceret rejselogistik
Tvernø Travel Group er specialister i kompliceret rejselogistik – Ikke alt kan lade sig gøre, men vores erfaring er, at rigtig meget faktisk kan lade sig gøre, hvis man samarbejder med engagerede lokale samarbejdspartnere.
Tvernø Travel Group arbejder helst med mindre lokale operatører – Gerne familieforetagender, som har et helt andet engagement og en helt anden fleksibilitet end store regionale aktører.
Lokal forankring og lokalkendskab
Tvernø Travel Groups aktiviteter er lokalt forankret – Vores rejser kan gøres til virkelighed takket være vores store og fintmaskede professionelle og engagerede netværk.
Hvert år arrangerer Tvernø Travel Group individuelle rejser til mennesker, der har helt specifikke ønsker til deres rejse. Vi har indtil nu ikke arrangeret to éns rejser, hvilket betyder, at vores gæsters ønsker virkelig er individuelle.
Det er det, vi er bedst til. Vi tager det seriøst, når du beder om en individuel rejse tilrettelagt ud fra dine ønsker. Har du et specialønske til din rejse, gør vi alt for at imødekomme det sammen med vores lokale netværk.
Vi er ikke bange for at rejse i forvejen for at kunne vejlede dig optimalt, så din rejse bliver den der helt særlige once-in-a-lifetime oplevelse og langt størstedelen af de fotos du ser på vores hjemmeside er egen produktion.
Læs mere om min egen rejsebaggrund. Du kan også booke et underholdende og informativt foredrag om helt almindelige mennesker som jeg har mødt i eksempelvis Bolivia, Uganda, Mongoliet, Papua Ny-Guinea eller Transnistrien – jantvernoe.dk
God Rejselyst
Jan Tvernø
Grundlægger & Indehaver
Tvernø Travel Group ApS.
+45 42 48 46 16
jt@tt-group.dk