Vælg en side

Rejser med kant – Tvernø Travel Group

Mount Wilhelm, Papua Ny-Guinea - Tvernø Travel Group

Rejser med kant – Populære rejselande

Rejser med kant betyder to ting for os – I populære rejselande viser vi dig selvfølgelig gerne alle de naturlige højdepunkter, men vi vil lige så gerne inspirere til nogle lige så fascinerende oplevelser som for de fleste er ukendte og naboen eller kollegaen med stor sandsynlighed ikke har oplevet.

Usbekistan er et godt eksempel. De fleste har et helt naturligt ønske om at opleve de legendariske silkevejsbyer Bukhara og Samarkand, som er essensen af Silkevejen. Vi vil også meget gerne opfordre til eksempelvis at besøge den autonome republik Karakalpakstan med den fascinerende og skræmmende historie om Aralsøens udtørring og Savitskys museum i Nukus, bo hos en lokal familie i Zerafshanbjergene eller måske endda opleve fascinerende Ferghana Valleys legendariske keramik- og silkeproduktion.

Rejser med kant – Usædvanlige rejselande

Nogle rejselande er bare mere populære og tilgængelige end andre. Det betyder ikke at der ikke er noget spændende at opleve i mindre anerkendte rejselande – Nærmest tværtimod.

Du vil i hvert tilfælde få oplevelsen af en helt anden eksklusivitet og ofte blive mødt af en større gæstfrihed, netop fordi der ikke kommer så mange turister.

Moldova er et relativt ukendt rejseland, som vi holder rigtig meget af og et godt eksempel på et land som fortjener langt mere opmærksomhed. Det lille land i det nordøstligste Balkan indeholder så mange spændende og forskelligartede oplevelser blot få timers flyvning fra Danmark. Den tidligere sovjetrepublik er en stor og anerkendt vinproducent og har en fantastisk gastronomi med indflydelse fra Middelhavet, Balkan, Tyrkiet, Kaukasus og Centraleuropa.

Hvis du rejser ind i den selvudnævnte udbryderrepublik Transnistrien, som ingen, bortset fra tre andre ikke anerkendte nationer, anerkender, træder du tilbage i Sovjettiden med hammer og segl, Leninstatuer på centrale pladser og mønter lavet i plastic. Du kan også besøge den autonome republik Gagausien, hvor verdens eneste kristne tyrkiske mindretal lever og ydermere kan du besøge romaernes uofficielle hovedstad Soroca.

Alt sammen i Moldova, som er mindre end Danmark.
Tvernoe Travel Groups logo

All Exclusive Travel

Old Dongola, Sudan - Tvernø Travel Group

Balkanrejser

Rila Monastery, Bulgarien - Tvernø Travel Group

Happy Lama Travel

Cordillera Huayhuash, Peru - Tvernø Travel Group

Silkevejsrejser

Pamir Highway, Tadsjikistan - Tvernø Travel Group

Grupperejser

Grupperejser med dansk rejseleder - Tvernø Travel Group