Grupperejse med kant til Colombia
Grupperejse til Colombia med dansk rejseleder
Garanteret afrejse med kun 6 deltagere
Rejseperiode: 18. april 2020 – 28. april 2020
Pris: DKK 16.995 excl. fly ca. DKK 7.000
Rejseleder: Jan Tvernø
Dagsprogram som PDF:
Lækre bønner i smukke og frodige koloniale omgivelser
Colombia er et helt fantastisk rejseland – Så enkelt udtrykkes det af alle, som har været der!
Denne helt specielt tilrettelagte rejse tager udgangspunkt i Colombias ikoniske kafferegion, hvor noget af verdens mest berømmede kaffe produceres. Vi kommer bag facaden og oplever den intense og dybtfølte passion colombianerne har omkring deres store stolthed – Café de Colombia.
Colombias kaffeproduktion er præget af mange små producenters ihærdige og konstante stræben efter perfektion i hver en håndplukket bønne og i hver en skænket kop. Derfor blev Colombias kafferegion med dens kulturelle autencitet optaget på UNESCO´s verdensarvliste i 2011.
På en bilfri søndag i Bogotas centrum oplever vi byens sydamerikanske charme, guldmuseet og Boteromuseet, hvor bla. Mona Lisas mindre kendte og lettere overvægtige slægtning har til huse.
Vi slutter rejsen af i smukke og farvestrålende Cartagena på Colombias caribiske kyst, der med sine farverige facader, mange blomster, caribiske vibe og tropiske klima står i skærende kontrast til kafferegionens kølige, bølgende, frodige landskab. Det er selvfølgelig muligt at forlænge rejsen.
Colombia har gennem det sidste årti udviklet sig til et fredeligt, velfungerende og uudforsket land, som tiltrækker rejsende med lyst til spektakulær natur, udendørsaktiviteter, gamle kulturer, kolonial charme og et festligt og gæstfrit folk, som tager imod dig med åbne arme og en god kop kaffe. Jeg har oplevet mange spektakulære lande – Colombia blev hurtigt et af mine favoritlande.
Læs mere om hvordan Tvernø Travel Group arrangerer spændende grupperejser